Bombay Stock Exchange

Bombay Stock Exchange (BSE) (Marahti: मुंबई शेअर बाजार) (Bombay Śhare Bāzaār) (tidligere Stock Exchange, Bombay) er en børs lokaliseret i Dalal Street, Mumbai. Markedsværdien af de noterede selskaber på BSE udgjorde 1000 mia. USD pr. december 2011.[1] BSE har det største antal børsnoterede virksomheder i verden.[2]

Pr. december 2011 var der over 5.112 noterede indiske selskaber og over 8.196 forskellige værdipapirer.[3] Bombay Stock Exchange har en betydelig handelsvolume. BSE SENSEX, også kaldet "BSE 30", er et ofte benyttet aktieindeks. Tiltrods for at der findes flere andre indiske børser så står BSE og National Stock Exchange of India for hovedparten af værdipapirhandlen i Indien. Begge har tæt på ens markedsværdier.

  1. ^ "World-exchanges.org". Arkiveret fra originalen 17. august 2014. Hentet 17. maj 2012.
  2. ^ "BSE - Key statistics". Bseindia.com. Arkiveret fra originalen 4. juli 2012. Hentet 2010-08-26.
  3. ^ BSE website, Arkiveret 15. januar 2012 hos Wayback Machine "Listing and Capital Raised"

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search